Speciale fra Institut for Miljø, Teknologi og Samfund – Roskilde Universitetscenter, juni 2004

Indtil 60erne var Ølstykke en lille landsby og har som sådan ikke sat sig nogle milepæle, der er interessante for mange andre end indbyggerne Ølstykke kommune. Til gengæld har området en lang historie, da der pga. de geografiske forhold har levet mennesker i området helt tilbage til stenalderen.

I oldtiden var befolkningen bosat omkring Værebro ådal, der er forbundet med Roskilde fjord. Det kan man bl.a. se af de mange fund og gravhøje, der er i området. Der findes stadig en del gravhøje i Ølstykke, men der er ingen tvivl om, at der tidligere har været mange flere. Den arkæologiske tegner, Magnus Petersen, beskriver i sine erindringer, hvordan han glædede sig over de mange gravhøje i området. Han fortæller, at

han talte mere end 400 gravhøje, inden han blev træt. Da han kom forbi 40 år senere, havde landbruget forandret landskabet, og der var knapt 50 gravhøje tilbage. Tidligere har der været en velbevaret grav, som kan have tilhørt Kong Frode. Saxo fortæller bl.a., at kong Frode blev balsameret og båret omkring i tre år for at undertvungne lande ikke skulle falde fra. Graven er nu delvist ødelagt pga. grusgravning. En anden

gravhøj, Møllehøj, har en velbevaret jættestue [Esbech, 1994].

Ølstykke fik sit navn i middelalderen. Navnet Ølstykke menes af komme fra Ølvir Tykke. Ølvir formodes at være et gudenavn eller et navn på en høvding, mens Tykke betyder bevoksning. Værebro havde dengang en betydning for området, bl.a. fordi det var her, vejen mellem de to købstæder Roskilde og Slangerup krydsede Værebro å. Af beretninger fra middelalderen kan bl.a. nævnes slaget mellem kong Nils og Erik Harefod ved Værebro. Efter Svend Estridsens død i 1076 blev der kamp om magten, mellem Svend Estridsens søn, kong Niels, og Erik Harefod, der var søn af Svend Estridsens bror, Erik Ejegod. Niels vandt slaget. Han indtog og afbrændte Haraldsborg og hævnede sig på de tyske købmand i Roskilde, der havde stået på Eriks side. Ved Værebro er der fundet en stridsøkse, som kan stamme fra den tid. Allerede i middelalderen har møllerne haft en betydning for området. Nedre Værebro mølle nævnes så tidligt som 1175, da biskop Absalon gav møllen til Ebelholt kloster [Esbech, 1994].

I renæssancen kom Ølstykke (lige som en stor del af det øvrige Nordsjælland) til at høre under kongen. Frederik II interesserede sig for jagt og etablerede sig i Nordsjælland. Kongen havde en Jagtgård i udlejere, men den har ikke været anvendt særlig meget. Under svenskekrigene (1658-60) strejfede der svenske tropper rundt i Ølstykke-området for at udskrive heste og fødevarer. De benyttede sig ofte af muligheden

for at udplyndre Ølstykke-borgernes værdier.

Ølstykke har været – og er måske stadig kendt som ”hesteby”. At hestene har fået en så stor rolle for Ølstykke tog sin begyndelse allerede omkring 1720, hvor Frederik IV, under den store nordiske krig, omlagde rytteriet. Tidlige havde bønderne måttet stille med en rytter eller betale for en af kongens ryttere. (For hvert 8 tdr. hartkorn). Nu skulle der i stedet oprettes rytterskoler. Ølstykke kom til at høre under Frederiksborg rytterdistrikt, som havde kaserne på Frederiksborg slot. 18 landsbyer i Frederiksborg, heriblandt Ølstykke, fik rytterskoler. Kongen besluttede at bygningerne  skulle være mere anseelige end almindelige huse i landsbyerne. Omkring år 1900 blev frederiksborghestene på Frederiksborg slots hestestutteri hjemløse. I første omgang fik de til huse i en gård ved Jordhøj i Slangerup, men de flyttede senere til Toftegård i Ølstykke. At Frederiksborghestene blev opdrættet i Ølstykke betød også, at man begyndte at afholde travløb i byen. Det første løb i 1909 havde 2400 deltagere, [Esbech, 1994].

En af de virksomheder, der har haft stor betydning for Ølstykke, er Ølstykke Brugsforening. Danmarks første brugsforening i Thisted havde skrevet ind i sine vedtægter, at 2½% af overskuddet skulle henlægges til at indkøbe nyttig læsning og til at tilvejebringe et fælles forsamlings- og læseværelse. Beslutningen fik aldrig nogen praktisk betydning, men to andre brugsforeninger, i hendholdsvis Vojens og Ølstykke, oprettede bogsamlinger. Ølstykkes bogsamling blev startet allerede i 1884 og er en forløber til Ølstykkes nuværende offentlige bibliotek [Esbech, 1994].

Ølstykkes nyere historie hænger uløseligt sammen med jernbanen. Da jernbanestrækningen København-Frederikssund blev oprettet i 1879, opstod Ølstykke stationsby omkring stationen. [Ølstykke kommune].

Stationen blev anlagt et andet sted end den daværende Ølstykke by, (nuværende Gammel Ølstykke). På trods af jernbanen voksede Ølstykkes indbyggertal ikke væsentligt før omkring 1960. Indtil slutningen af 60’erne var Ølstykke kommune domineret af landbrugsbyggeri men har siden været domineret af parcelhusbyggeri. Ølstykke indbyggertal blev næsten tidoblet over en tiårig periode (Ølstykke kommune)